Velkommen om bord til Trine Brinch Sørensen.
Det er en målrettet og motiveret bestyrelsesformand vi pr. 1. januar har fået for bordenden. Første opgave bliver at sikre en god overgang i forbindelse med generationsskiftet i virksomheden.
Dernæst skal fokus være på at arbejde med strategiplaner for de kommende år.
Netop organisationsudvikling og generationsskifte er spidskompetencer og ledelsesdicipliner, som Trine har stort kendskab til og selvom lederne i byggebranchen som regel er mænd, så er Trine alligevel godt velbevandret i vores verden. Hun har faktisk de sidste 22 år arbejdet indenfor byggebranchen.
Trine er det man kalder et professionelt bestyrelsesmedlem. Efter 17 år som CEO for forskellige virksomheder med ekspertise indenfor byggeriet og en færdiggjort bestyrelsesuddannelse i 2020, valgte Trine for to år siden at gå all in på bestyrelsesarbejdet.
”Jeg har selv været vant til at referere til en række bestyrelser og ville gerne bruge min erfaring fra den anden side af bordet”, fortæller hun og fortsætter.
”Ud fra ønsket om at styrke aktiviteten i bestyrelseslokalet og være med til at udvikle og sparre med især ejerledede virksomheder, er jeg gået ind i bestyrelserne. Og man skal ikke være i tvivl om at jeg kommer for at arbejde i bestyrelsen, ikke for at sidde i den. Jeg vil være med til at flytte virksomheden, bidrage og tilføre værdi”.
Trine arbejder i dag i syv bestyrelser. I to som mening medlem, i en som næstformand og i fire som formand. Herunder altså nu også hos os. Som bestyrelsesformand for Dan-Element kommer Trine til at have hyppig og tæt kontakt til ledelsen, hermed især vores direktør Mads Sørensen og teknisk direktør Jesper Sørensen.
I de strategiske overvejelser for fremtiden ligger selvfølgelig også en plan for flere grønne og bæredygtige løsninger, hvilket i både 2023 og fremadrettet skal have stort fokus. Vi har fx netop lanceret vores nye grønne bud på beton kaldet GreenTech Concrete.
Om valget af Trine Brinch Sørensen, siger Dan-Elements tekniske direktør Jesper Sørensen;
”Det er en yderst kompetent kvinde vi har fået ind som bestyrelsesformand. Trine kræver et gensidigt samarbejde og en tæt dialog, hvilket vi finder meget positivt. For vi vil også stå stærkt i fremtiden og det kræver hårdt arbejde, hvilket vi er villige til at påtage os”.
𝗙𝗮𝗸𝘁𝗮 𝗼𝗺 𝘃𝗼𝗿𝗲𝘀 𝗻𝘆𝗲 𝗯𝗲𝘀𝘁𝘆𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗳𝗼𝗿𝗺𝗮𝗻𝗱:
- Trine Brinch Sørensen
- 53 år
- Har en HA i jura og en HD i organisation
- Bopæl i Vejle sammen med sin mand og et hjemmeboende barn, mens to andre er flyttet hjemmefra