Hold dig opdateret...

Hvordan får vi endnu flere unge til at tage uddannelse og jobs i byggebranchen?


...Vores bedste bud er at blive bedre til at fremhæve de utallige muligheder og spændende karriereveje, der faktisk findes, over for de unge. Byggebranchen favner bredt, og det samme gør vi hos Dan-Element. Vores team består af vidt forskellige baggrunde og personligheder – lige fra detaljeorienterede tekniske designere til projektledere med overblik over de store linjer.
 
Præcis dét ville vi gerne give videre, da vi for nylig havde fornøjelsen af at få besøg af Vesterbølle Efterskole. Det blev en dag fyldt med super relevante spørgsmål, fascinerende fortællinger fra vores branche, indsigt i alternative karriereveje - og så selvfølgelig også et kig ind i fremtiden for Dan-Element og vores forretningsben, som muliggør produktion og levering af XXL-elementer på op til 110 tons.
 
Det var fantastisk at opleve nysgerrigheden fra de unge – og lur os om ikke vi kan kalde det 1-0 til byggebranchen i kampen om at tiltrække fremtidens talenter?